Fri fragt fra 500 kr.
Afsendes indenfor 1-2 hverdage
Sikker betaling

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger
Ambienceoils er et brand ejet af:

Pharmaforce Aps
CVR: 26394198
Frederiksborggade 15, 3. sal
1360 København K.
info@ambienceoils.dk
Tlf.: 70 27 27 47

Betaling
I vores webshop kan du betale med følgende betalingsmidler:
Der er ingen gebyrer ved betaling:
VISA/Dankort. Gebyr: 0 kr
E-Dankort. Gebyr: 0 kr
Dansk-udstedte Mastercard, Maestro og Visa Electron: Gebyr 0% af transaktionsbeløbet

Mobilepay beløbet, hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Alle priser på websitet angives inklusive moms.
Alle priser på websitet angives inklusive alle afgifter, told, moms mm. ved salg i Danmark.
Aftaler på vores website kan indgås på følgende sprog: Dansk

Levering
Varer sendes med GLS
Leveringsgebyr er kr. 29,00. Samlet køb over kr. 500,- leveres fragtfrit.

Leveringstid, 1-2 hverdage.

Afhentning
Er ikke mulig.

Annullering
Du har mulighed for at annullere din bestilling så længe du ikke har betalt for dine bestilte varer. Annulleringen gælder dog kun hvis du pr. telefon eller via e-mail meddeler dette til Ambienceoils på info@ambienceoils.dk

Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til info@ambienceoils.dk eller ved at benytte vores standardfortrydelsesformular. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Julegaver, her kan du anvende din fortrydelsesret indtil 24. januar.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Varerne skal returneres ubrugte og i ubrudt original emballage.  Ved returnering af varer, der er taget i brug eller er i en stand, der ikke kan videresælges som ny, forbeholder vi os retten til at tilbageholde et beløb svarende til varens værdiforringelse fra returbeløbet. Dette gælder også ved manglende original emballage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betaling modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: Frederiksborggade 15, 3. sal, 1360 København K. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret
Købelovens mangels-regler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Husk gerne at tage billeder af det defekte eller ødelagte, således at dokumentationen er i orden. Derefter skal du blot returnere varen til os sammen med en kopi af fakturaen og en beskrivelse af fejlen. Husk derfor altid at gemme fakturaen, da den er dit garantibevis. Garantien dækker for eksempel ikke ved betjeningsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig, tag gerne billeder som dokumentation.

Er reklamationen berettiget, sender vi dig en returlabel som anvendes til at sende varen tilbage til os. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Varen sendes til: Ambienceoils co/Pharmaforce ApS, Frederiksborggade 15, 3. sal, 1360 København K. Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Billeddokumentation
Det er en god ide altid at tage billeder i tilfælde af at forsendelsen/varerne eventuel er beskadiget undervejs, at en vare er defekt eller ødelagt. På den måde sikres at dokumentationen er i orden.

Persondatapolitik
Dine personlige oplysninger

For at du kan indgå en onlineaftale med Ambienceoils, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
 
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• Email-adresse
 
Ambienceoils foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Ambienceoils. Oplysningerne opbevares ukrypteret i fem år, hvorefter de slettes.
 
Når der indsamles personoplysninger via websitet, sikrer Abienceoils, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
Den dataansvarlige for ordre købt via Ambienceoils er Direktør Mads Frazier.
 
Oplysninger afgivet til Ambienceoils videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand.
 
Som registreret hos Ambienceoils.dk og Pharmaforce ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til:
 
Dataansvarlig: Mads Frazier
Pharmaforce ApS
Frederiksborggade 15, 3.
1360 København K.
Tlf. 70 27 27 47
E-mail: mf@pharmaforce.dk

 

Klageadgang 
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Ambienceoils. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt

Center For klageløsning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby

www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her –http://ec.europa.eu/odr.

DER TAGES FORBEHOLD FOR PRISSTIGNINGER, FORCE MAJEURE, AFGIFTSÆNDRINGER, UDSOLGTE VARER OG TRYKFEJL.

Handelsbetingelserne er senest opdateret 04.01.2025

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Pharmaforce ApS
Frederiksborggade 15, 3. sal
1360 København K
info@pharmaforce.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

______________________________________________________________________

Bestilt den: ______________________     Modtaget den: __________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________

Forbrugerens underskrift: ____________________________      Dato: ________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

  •  
  • Handelsbetingelser for erhvervskøb (B2B)

Købsbetingelserne gælder for almindelige erhvervskøb såvel som salg til forhandlere af brands, vi er agenter for. Salgs- og leveringsbetingelser gælder alle køb fra sælger, medmindre andet er skriftligt aftalt med køberen. Siden ejes og drives af:

Ambience Oils
CO/Pharmaforce ApS

Frederiksborggade 15, 3. sal
DK-1360 København K

E-mail: info@ambienceoils.dk
Telefon: (+45) 70 27 27 47
CVR/VAT: DK26394198

Betaling
Der er mulighed for at betale med betalingskort, MobilePay samt via bankoverførsel. Der kan være gebyr på både kortbetaling samt betaling via faktura, når der er tale om et erhvervskøb. Der gives som udgangspunkt ikke kredit hos Ambience Oils, medmindre andet er aftalt mellem kunden og Ambience Oils. Ambience Oils bevarer ejendomsretten til de leverede varer indtil fuld betaling finder sted. Ambience Oils forbeholder sig retten til at tilbagetage varer, hvis betaling ikke sker efter aftale.

Bestilling og priser
Der er først indgået en bindende aftale med Ambience Oils, når kunden har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Ambience Oils.

Efter udstedelse af bekræftelse samt afsendelse af varer fra Ambience Oils har fundet sted, kan ordren ikke ændres eller annulleres – kun hvis dette aftales og godkendes af Ambience Oils. Priser fremgår af den bekræftelse, som kunden modtager fra Ambience Oils.

Ambience Oils forbeholder sig retten til at ændre priser som følge af ændrede råvarepriser, told, skatter, afgifter, fragtrater eller ændringer i valutakurser. Hvis prisændringen medfører en prisstigning på mere end 15%, kan kunden trække købet tilbage.

Hvis du har opnået en mængderabat, og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelsen for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.

Fragt & Levering
Alle ordrer sendes erhvervsmæssigt ab lager. For køb under 5 kg tillægges fragt på 100 kr. For køb under 20kg. tillægges fragt på 150 kr. For køb over 20 kg. Tillægges fragt på 200 kr.

Priser på paller kan variere og er afgjort efter størrelse og vægt på den enkelte ordre.

Leveringstider er ca. 1 uge, der kan forekomme forsinkelser på større bestillinger samt varer der skal importeres. Er andet ikke aftalt, har Ambience oils ret til at levere før det anførte tidspunkt, dog skal Ambience oils orientere kunden før den forventede tidligere levering.

Er kunden ikke klar til at modtage varerne på det aftalte tidspunkt og/eller sted, kan der komme yderligere fragtgebyr grundet genlevering. Udgifter i forbindelse med forgæves levering og genlevering afholdes af kunden.

Ved modtagelse og inden brug af varen skal kunden straks gennemgå det leverede for at sikre, at der ikke forekommer mangler eller fejl. Opdages der fejl og mangler i forbindelse med gennemgangen, skal kunden straks og senest syv dage fra modtagelse meddele dette skriftligt til Ambience Oils. Meddeles fejl og mangler ikke skriftligt til Ambience Oils indenfor dette tidsrum af kunden, så er disse mangler ikke længere gældende.

Ambience Oils har retten til selv at afgøre samt vurdere, hvordan fejl og mangler afhjælpes. Hvis Kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og Kunden ikke reklamerer som anført, kan Kunden ikke senere gøre manglen gældende. Forandring af eller indgreb i det solgte produkt uden sælgers skriftlige samtykke fritager sælger for enhver forpligtelse.

Ambience Oils forholder sig retten til at annullere ordrer samt standse levering med omgående virkning hvis:

  • Hvis forudgående fakturaer ikke er blevet betalt før forfaldstidspunkt, eller er overskredet
  •  •    Hvis der mangler oplysninger for at kunne levere ordren
  •  •    Hvis kunden er insolvent
  •  •    Hvis prisen åbenbart er angivet forkert (fejlskrift)

 

Reklamationsret
Når du handler som erhvervsdrivende, har du hos os en reklamationsfrist på 6 mdr., og hvis du ønsker at udnytte denne, skal du skriftligt reklamere til Ambience Oils. Denne skriftlige reklamation skal ske straks efter, at Kunden er bekendt med fejlen, men senest inden seks måneder efter levering.                           

•    Kunden er forpligtet til at undersøge varen, inden kunden kvitterer for modtagelse, medmindre fejlen kun kan konstateres ved udpakning.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret eller ombyttet, afhængig af den konkrete situation. Du kan ikke hæve handlen.

Har kunden ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for Sælger, kan Kunden ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret, påtager sælger sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt, solgte produkt i et tidsrum af 6 måneder, dog således at sælgers mangelsansvar ikke for nogen del af det solgte produkt kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.

Ved erhvervskøb skal du som kunde selv betale for fragten til vores adresse. Vi modtager alene solgte produkter retur efter forudgående skriftlig aftale. Al aftalt returnering af produkter er på Kundens risiko og regning.

Varen sendes efter nærmare aftale til:

Ambience Oils  CO/Pharmaforce ApS
Frederiksborggade 15, 3. sal
DK-1360 København K

E-mail: info@ambienceoils.dk
Telefon: (+45) 70 27 27 47
CVR/VAT: DK26394198

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. I de tilfælde, hvor kunden er berettiget til at ophæve aftalen, eller såfremt det solgte, returneres til os med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til os i original emballage og for kundens regning og risiko. I det omfang vi påføres forsendelsesomkostninger m.v., er vi berettiget til at kræve disse refunderet af kunden og modregne disse omkostninger i kundens eventuelle krav mod os.

Ansvar
Ambience Oils tager forbehold for forsinkelser og fraskriver sig ethvert ansvar for erstatningsansvar i denne forbindelse. Vi tager forbehold for leveringstider, der er vejledende, og da større bestillinger evt. vil skulle bestilles hjem fra udlandet, kan der i nogle tilfælde forekomme forsinkelser.

Køber skal holde Ambience Oils skadesløs i den udstrækning, sælgeren pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som sælgeren ikke er ansvarlig for overfor køberen. I intet tilfælde er sælgeren ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Et erstatningskrav overfor os kan ikke overstige fakturabeløbet for de solgte produkter.

Sælger er ansvarlig for produktansvar som nævnt i gældende lovgivning, men ikke intet udover dette.

I ingen tilfælde kan Ambience Oils som sælger gøres ansvarlige for et indirekte tab eller skade, som der er skabt på baggrund af et krav fra tredje part, som kunden har indgået en aftale eller en forpligtelse overfor. Dette gælder også, om denne tredje part har rejst et erstatningskrav eller lignende, da dette er uvedkommende for Ambience Oils som sælger.

Hvis der pålægger sælger et erstatningsansvar, vil dette altid beløbsmæssigt være afgrænset til ordrens pålydende værdi. Dette gælder uanset om der er tale om simpel eller grov uagtsomhed fra sælgers side.

Force majeure
Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for vores kontrol, eller hvor forpligtelsen grundet uforudsete eller udefrakommende begivenheder er blevet usædvanligt byrdefulde for os at opfylde – og som må anskues som force majeure eller hardship – vil vores forpligtelser blive suspenderet. Tidsrammen for suspenderingen vil være så længe den akutte situation varer.  Eksempler omfattet af force majeure og hardship er naturkatastrofer, brand, krig, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, pandemier, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, myndighedspåbud, sygdomsudbrud, sundhedskriser, epidemier, pandemier, strejke eller produktionsforstyrrelser hos leverandører, hvor vi ikke kan holdes ansvarlig.

I tilfælde, hvor forhold betegnes som force majeure, kan der ikke gøres krav overfor Ambience Oils som sælger – herunder ved forsinkelser. Samtidig kan der heller ikke gøres krav overfor køber som part i handlen, hvis der er tale om force majeure.

Hvis force majeure eller corona-relaterede restriktioner indtræder og varer mere end 60 dage, har begge parter ret til at træde tilbage fra aftalen. Der skal dog naturligvis stadig betales for allerede leverede varer.

Fortrolighed
Der kan i forbindelse med erhvervskøb blive delt priser og anden information, som er fortrolig mellem parterne (sælger og køber, herunder underleverandører). Parterne er indforståede med dette, samt at det også gælder for underleverandører. En overtrædelse kan sanktioneres med bod.

Klager
Hvis du ønsker at klage over dit erhvervskøb, skal du kontakte info@Ambienceoils.dk. Enhver uoverensstemmelse mellem Sælger og Kunden skal afgøres efter dansk ret og skal i første instans indbringes for Sø- og Handelsretten.